The Quaint Litter

Alle hvalpene i dette kuld er solgt.

8. april - Hvalpene er født. 1 han og 3 tæver så dagens lys. Alle har det godt.

1. marts - Dunja er i dag, ved ultralydsscanning, konstateret drægtig. Der var mange små "bobler" med bankende hjerter. Hvalpene forventes født i starten af april.

Vi takker for den store interesse for hvalpene i dette kuld.

 

Læs mere om kuldet her:

 

 

Tunnelwood Phantom (Saxon)


 

 

Øivind og jeg mødte Saxon en regnvåd oktoberdag på Dartmoorheden. Saxon bor hos Steve Ashby sammen med en stor flok flatcoats og en FT spaniel. Vi blev begge meget betaget af herlige Saxon, hans temperament, hans sociale omgang i flokken, uanset om det var hvalp eller gamling han var sammen med. Dunja og Fena var også med på heden, men det generede ikke samspillet i flokken at der var to fremmede tøser med. Det var en fornøjelse af opleve. Saxon bliver brugt både på jagt og på prøver. Hvis ikke det er muligt at stille på en prøve med Saxon, så tager Steve ham gerne med på jagt i stedet. Steve stiller sine hunde på prøver og er selv uddannet markprøvedommer, men mest af alt bruger han dem til jagt. Det er der en flatcoat kommer til ære og værdighed i hans øjne. Prøver er prøver, men når fuglene skal hjem er der ingen anden hund han hellere vil have med end en flatcoat. Saxon er en flatcoat efter Steves hoved. Dygtig på prøver og en værdsat følgesvend på jagt. Han har selv beholdt to unge hvalpe efter Saxon, og dem havde vi også fornøjelsen af at se den regnvåde dag på heden. Ja tak, sådan må vores hvalpe meget gerne falde ud. Saxon har ro i hovedet, fart i poterne, og en næse for at finde vildt dagen lang. Han er en hund i balance med sig selv og sine omgivelser, og vi glæder os meget til at se hvad han og Dunja giver videre til deres hvalpe.

 

Meriter:

Field trial (av) : 1st Novice

Udstilling: Ej udstillet.

Født: 24. marts 2014

Sundhed:

HD: A (2/2 - engelsk system)

Øjne: Fri for Glaukom (2015) Fri for katerakt og PRA (25.6.2018)

 

Durin's Kække Dunja (Dunja)



 Dunja er en mindre tæve med en stor passion for arbejdet som apportør. Hun er fra Loas første kuld i 2012 og har været Randis hund fra første færd. Hun viste tidligt, at hun tænder lynhurtigt når der er udsigt til apportering, så hendes første leveår gik med målrettet at træne ro og holde forventningsniveauet hos hende nede når andre arbejdede. I hendes første jagtsæson, gik hun meget i snor på mindre jagter, hvor der blev drevet mere end der blev skudt, og hun lærte således at larm ikke nødvendigvis betyder fugle der skal hentes. Sidenhen har hun været med på alle slags jagter, store som små, med både mange og få fugle på paraden. Hun trives godt med begge dele. Hun har altid været spontan på alle slags vildt, koldt, som varmt, anskudt eller dødt. På en af vores første rejser til England vist hun også, at hun tager stand for fugle, noget vi ikke havde oplevet hos hende tidligere. Hun er vedholdende i sit søg, og stabil på sine markeringer. Vi er ikke altid helt enige om hvad vej man skal når der dirigeres, men det nok mest af alt et spørgsmål om træning, for hun er ellers ikke ked af at samarbejde. Hun er en selvsikker hund, der ikke er bange for at gå sine egne veje, og hun er nysgerrig af natur. Hun er sprogsikker og klare sig fint med andre hunde af begge køn. Hendes paradedisciplin er absolut det frie søg, hvor hun er 100% fokuseret på at få vildtet ind, uanset hvem der måtte være i nærheden.

 

Meriter:

Markprøve B: 1. pr Åben klasse, Flere finaler i vinder B

Markprøve A: 3. pr åben klasse.

WT åben klasse: WT2 og WT3, dermed kvalificeret til vinderklasse.

Udstilling: flere Excellent

Sundhed:

HD: A

AD: 0

Øjne: Intet påvist, fri for arvelige øjensygdomme (Januar 2019)

Dunja er mor til mange lovende apportører i både det Nysgerrige kuld og det Opfindsomme kuld. Dette kuld bliver hendes sidste. 

 

Hvalpenes stamtavle:

Tunnelwood Phantom Houndswood Cedar at Tunnelwood Gowran Indigo Extra
Trioaks Mouse at Houndswood
Highbird Dinder Dandermire at Tunnelwood Warresmere Heath Rustic of Collarm
Dallas Storm
Durin's Kække Dunja Birkebo Holzic Lightning Holger Birkebo Madonnas Zico
Dark Devotion Holly Huntress
Birkebo Dinan Loa LUCH Velvet Hunters Tumbling Dice
Allbright's No Matter What