L - Kuldet 2013/2014

Hvalpeblog - De Listige små

 

23. februar - Alle hvalpene er flyttet til deres nye hjem.

Den sidste fugl er fløjet, så nu er der en kende tomt herhjemme. Ingen små der skal udfordres, præges og nusses med, men tilgengæld heller ingen lækager, der skal tørres op, eller snørebånd der bliver spist.

Vi ønsker alle vores hvalpekøbere held og lykke med de listige små. Send gerne en masse billeder!

 

14. februar - Eventyr ude i det grønne

De små nyder de varmere temperature, og jeg nyder at vinterferien giver mig tid til at være ude med de små. De er nysgerrige og livlige og har hurtigt luret atnår man følger gummistøvlerne, så oplever man noget nyt og spændende. De har stiftet bekendtskab med ukendte områder og laver små nærsøg med hvalpeguffer i det højre visne græs. Af de mindre positive oplevelser, så har de oplevet brændenælder på nærmeste hold. Jeg troede jo at brændenælder var døde når de var visne, og det er sikkert også tilfældet, men de milde temperature har fået de nye brændenælder til at spire, og disse skud er meget hidsige ved små hvalpepoter. Tips: Kamillete og morgenfruesalve kan bruge til at mildne de irriterede poter, hvis man havner i samme situation.

Der ligger En forholdsvis stor snedrive på vores mark endnu. En meget stædig bunke som nægter at forsvinde. Et helt naturligt udflugtsmål med små hvalpe, som er ligeså tiltrukket at den hvide klump, som børn (og barnlige sjæle) når de præsenteres for en gigantisk hoppepude. Helt fantastisk at være vidne til at de små faktisk ikke har lyst til at følge med gummistøvlerne videre, men hellere vil hoppe rundt som vilde og gale i den våde sne.

 

Her er billeder fra den seneste udflugt:

 

DSC_0120

Sne! Juhuu!!

 

DSC_0130

Herlige Louie - altid i fuld fart.

 

DSC_0151

Saga og Louie tager en rask brydekamp i sneen

 

DSC_0159

Hmmm, en kommentar til fotografen?

 

DSC_0162

Louie på spring

 

DSC_0184

En ødelagt høhæk til rådyrenen er enormt spændende.

 

DSC_0226

Femmer undersøger sagen.

 

DSC_0238

Femmer og Louie - "skøre øre".

 

 

 

 

10. februar - 8 uger

Så er milepælen nået, og for de 2 af hvalpene betød det et farvel med de vante omgivelser her på Kildevej og et goddag til et langt og lykkeligt hundeliv i det nordjyske. Vi ønsker Jens og Anette held og lykke med de listige små. Det er lidt underligt at tælle til 3 når nu man har været ekspert i at tælle til 5 så længe, men det hjælper jo unægteligt på det hele, når man ved at hvalpene er både ønsket, elsket og længe ventet når de bliver hentet.

Her er billeder af trioen, der er hos os lidt endnu: Louie, Femmer og Saga.

DSC_0041

 

 

DSC_0002

Saga

 

DSC_0005

Saga på spring

 

DSC_0025

"High Five, brormand"

 

DSC_0034

Full Speed Ahead - Louie

 

DSC_0056

Femmer

 

DSC_0059

Linselusen Louie

 

DSC_0063

Femmer - giver den gas i det høje græs

 

DSC_0078

Hmm, en lækkersulten Saga? Femmer i front.

 

 

 

 

5. februar - Dyrlægetjek og udendørs eventyr

Så kom tidspunktet, for hvalpenes ID mærkning, sundhedstjek og vaccination. Vi kørte afsted med en ganske så livlig flok og alle var da også klar til at give deres besyv med, især med hensyn til det uretfærdige i at være hensat til en hvalpegård inde hos dyrlægen, mens en hvalp blev undersøgt og vaccineret. Da det hele var ovre fandt de det så passende at rulle sig sammen og falde i søvn... Ja, ja, bedre sent end aldrig. Alle hvalpe var sunde og raske og fik anmærkningsfrie sundhedsattester med i bagagen. Altid rart at høre at alt er som det skal være. Skønt. Alle hannernes testikler var faldet ned ved undersøgelsen, og alle havde fine regelmæssige bid.

Efter dyrlæge besøget blev der fodret på gårdspladsen, mens der blev affyret to skud fra haglbøssen. Det har de prøvet et par gange nu og der er ingen reaktion på de høje skud. Herligt.

Det har ikke været muligt at være udendørs med dem i samme omfang som de to seneste kuld. Vejret har simpelthen været for dårligt. De sidste par dage har det dog været mere mildt, og solen har tittet frem så det har vi udnyttet.

Her er billeder fra flere af deres udendørseventyr på det seneste:

DSC_0001

Louie (tv) og Dixie (th) i det grønne.

 

DSC_0014

Fuld fart!

 

DSC_0024

Hvem er i fængsel?

 

DSC_0046

Lilli og en plante - blikket er ikke til at tage fejl af: "Det er MIN!"

 

DSC_0058

Louie i færd med at smage på botanikken...

 

DSC_0066

Dixie giver den gas

 

DSC_0071

Femmer skuer ud over nye horisonter på den anden side af havehegnet.

 

 

DSC_0078

Lilli (tv) og Saga (th)... En listig duo.

 

 

27. januar - De er blevet større og frækkere.

Der har været gang i besøgene fra de ivrigt ventende familier. Det er altid rart at have ro i sindet når man sender de små ud i verden, også denne gang har vi været heldige med vores hvalpekøbere. Det er rart at man kan følge med på sidelinjen, selvom de jo havner i Jylland hele bundtet.

Ormekur er overstået for denne gang, en ny venter om ca 14 dage. Hvalpene synes det var skønt med ormekur, for det betyder leverpostej. De ved hvad der er godt.

Der var ønsker om flere hvalpebilleder på siden. Det har da også været sløjt med det på det seneste, så her er et lille udpluk af de seneste skud.

 

DSC_0001

 

DSC_0010

 

DSC_0019

DSC_0026

DSC_0047

DSC_0055

DSC_0062

Dracula er populær

DSC_0066

Skønne, det er de.

 

18. januar - Alt går som det skal

Pludselig gik der lige to uger uden at bloggen her blev opdateret. Nu er det jo også meget sjovere at være sammen med de små end at skrive om det, men det er nu alligevel ikke uden at være en smule brødebetynget at jeg opdaterer bloggen nu. Meget er jo sket på de sidste to uger, og det er jo sjovest hvis man kan få lov at følge med i udviklingen, også når man ikke bor lige om hjørnet, så jeg beklager den sene opdatering, og skal bestræbe mig på at gøre det bedre.

Hvalpene spiser almindelig hvalpemad nu, med stor fornøjelse. De fik tykmælk med knuste cornflakes en kort periode for at vænne dem til at spise mad med en fastere struktur. Normalt er det jo en morsom fornøjelse at se de små poder smurt ind i tykmælk fra top til tå de første gange de spiser, men den fornøjelse blev vi foruden denne gang. De små har ganske vist en vis evne til at plante fødderne i maden, men mad skal spises og ikke smøres uden på, så de lærte hurtigt at få skovlet maden indenbords. Små grådige banditter!. Nedenstående billede er taget ved deres tredje tykmælksmåltid. Man må sige at de fik lært det med maden ret hurtigt.

DSC_0002

 

Selvom kassen er stor, så var det alligevel på tide at udvidde deres frirum. De fik installeret en lille rampe for så de kunne gå ind og ud af kassen som det passede dem. Det tog dem lige en nat at lære at balancere på rampen, for da jeg kom ned om morgenen dagen efter, kom 5 hvalpe spurtende ned af rampen for at sige god morgen. De har haft rampen en uge nu, og de er blevet ret gode til at forrette deres nødtørft uden for kassen allerede. Renlige er de ikke endnu, men det bliver let af gøre dem renlige, når de allerede nu foretrækker at gå udenfor kassen når det er påkrævet.

DSC_0504

Alting starter med det første skridt...

 

DSC_0526

og pludselig kan man en hel masse...

 

Når nu verden er blevet større har der også indfundet sig sjove legeredskaber i deres omgivelser. En gammel del af et kradsebrædt, er blevet en spændende kasse som man kan udforske, en trækasse danner en lidt vakkelvoren hule som man kan balancere i, og højdespringeren er klart den store rampe ud til hundegården, som endnu ikke er forbundet med udendørsdelen af hundegården, men som man kan øve sig på når den ligger på gulvet. Det er morsomt!

 

DSC_0549

Den her er altså sjov!

DSC_0548

Om i køen og så er vi klar til en tur til.

DSC_0553

En gang bøllebank er nu heller ikke kedeligt.

DSC_0541

Endnu en grinebidder.

Det er så skønt med de små hvalpe. Tiden render alt for stærkt og de udvikler sig med lynets hast. Man kan ikke andet end at nyde at være med på rejsen.

 

5. januar - Mod nye horisonter.

Med andre ord oprandt dagen hvor de små skulle på besøg i stuen for første gang. Det var godt nok en spændende omgang. De myldrede rundt og havde en smule svært ved at holde balancen. Godt at mor var der til at holde orden på tropperne og vaske de små når de blev utætte. Skønne små hvalpe, se selv:

DSC_0529

Der blev tumlet noget, så det var ikke nemt at holde sig på benene hele tiden.

 

DSC_0538

Spændende nye lugte.

 

DSC_0533

Den kunne godt ligne en der griner, men det var nu et gab der var på vej.

 

DSC_0534

Så nuttet når ansigtet er tilbage i de vante folder.

 

DSC_0540

En eventyrlysten lille fyr.

 

DSC_0543

Heldigt at der er fri bar når man er på eventyr i stuen.

 

DSC_0544

Den hvalp der manglede på det forrige billede befandt sig fint på armen hos Øivind.

 

DSC_0545

Man har vel charme...?

 

2. januar - Tid til negleklip.

Så er der blevet klippet negle for første gang. Det gik nu fint, men det var da om at holde fokus på opgaven, og ikke klippe i de små undersøgende tunger, der suttede hæmningsløst på alt i en ikke helt ubetydelig radius. Der er kommet mere lyd på nu, så der bliver både knurret og gøet lystigt. Sjovt at se sådan en lille hvalp, der næsten trimler omkuld af al den lyd der kommer ud foran. De er meget mobile og energiske, så der bliver rigtigt opdaget en masse. Loa er begyndt at sidde op når de starter med at die. Kan egentligt godt forstå hende, når man ser de vilde horder komme tumlende. Det er ikke ligefrem fløjlshandskerne de har på, når de skal finde den rigtige pat at hænge fast i. Når så den først tummel er ovre, og den værste sult er stillet, lægger hun sig pænt ned igen og soignere de små. Så er der fred over land igen. Hygge.

 DSC_0531

Søde lille hvalp - nu med kortere negle.

 

1. januar 2014 - 2 uger gamle

Årets første dag er forløbet fredeligt i kassen. Det gjorde årets sidste aften også, trods det inferno der bragede løs udenfor. Loa lå og snorkede da det gik vildest for sig, og de små smæskede sig og legede en kort stund inden de faldt omkuld og sov i en bunke. De hører nu radio på højere styrke og det samme gælder CD'en med lyde som de høre et par gange i løbet af en dag. De er snart  helt oppe og gå på benene, men balancen er ikke helt til at stole på endnu. I mandags mente en af hvalpene at det var tid til at undersøge en større bid af verden, så ham fandt vi stolpende rundt på gulvet udenfor kassen. Det er lidt for tidligt, så vi har forhøjet siderne på kassen for at begrænse eventyrlysten til balancen og motorikken spiller bedre sammen.

Her er et par af de seneste billeder af hvalpene. Udviklingen er gået hurtigt frem til nu.

DSC_0511

Hmmm... Hvad er du for en?

 

DSC_0544

Du kan da lige få nogle bøllebank, hvis der ellers var noget...


DSC_0546

Nå, her er vist bygget til...

 

DSC_0523

Øjnene er helt åbne nu og hvalpene er blevet bedre til at fokusere.

 

DSC_0554

Jeg har et godt øje til dig


DSC_0538

Loa, da klokken slog 12 Nytårsaften - midnat er et godt tidspunkt for en lille bondelur.

 

25. december - 9 dage gamle

Efter en rolig periode i hvalpekassen, hvor Loa har passet de små forbilledligt, kan vi nu se frem til en tid med mere aktivitet. De små har ikke lidt nød af nogen art, så de er store og runde og meget mobile, trods de stadig er blinde og endnu ikke er oppe på benene.

 DSC_0597

Det gælder om at holde godt fast, når man har fået fat.

Det går stærkt med at finde patterne, når sulten melder sig, og der bliver gået til den, selvom der er flere patter end der er hvalpe. Man vil jo ikke nøjes med noget der er ringere end den bedste. Der bliver skubbet og puffet og moslet rundt indtil alle har hægtet sig fast. Det er fascinerende at se, hvor hurtige de er til at finde frem til en god position selvom de endnu ikke kan hverken se eller gå.

DSC_0605

De små sprækker er begyndt at lukke op, så nu vare det ikke længe for de kan se.

Når man ser på deres omfang, kan man godt blive en smule bekymret for om de små lakridsben nogensinde kommer til at kunne bære den runde krop. Heldigvis bliver "lakridsbenene" også stærkere for hver dag, så det vare næppe heller længe inden de begynder at stavre rundt i stedet for at mave sig afsted.

DSC_0619

Tryg og tillidsfuld.

Der begynder at være mere hvalpe at nusse med, så nu bliver det da endnu sværere ikke at blive hængende i kassen hos de små. Hvad kan da være mere vigtigt end at sidde og hygge sig med de små guldklumper?

DSC_0600

Et velfortjent hvil.

 

Loa har trukket det største læs med de små de forgangne dage, og sætter nu pris på lidt afløsning. Hun kommer også med ind og hilser på de andre, mens de små ligger og fordøjer i hvalpekassen. Det passer Loa fint, og hun er selv god til at sige til, når hun vil ud i kassen til de små igen.

 

 

16. december - Så kom de til verden.

Loa Og De Små

Loa fødte i løbet af natten 5 hvalpe. Det blev til 2 tæver og 3 hanner. Den første kom til verden omkring kl 02.30 og den sidste kom omkring kl 07.00. Alt gik fint og mor og børn har det godt. Der er ro i kassen og Loa har både spist og drukket ovenpå strabadserne. De små spiser fint og ved første vejning lå gennemsnitsvægten på ca 425 gram. Den mindste vejede 390 gram, så det er nogle store lakridser der møfler rundt i kassen. En god start, og vi er meget glade for at alt er gået så fint.

Dag 1 - Hvalpene

Alle hvalpene har fået nye adresser, når vi når så langt.

 

Loa har født sine hvalpe - Alle er solgt.

Birkebo Dinan Loa er blevet insemineret med frossen sæd fra DKCH Birkebo Black Dusoff Dundee. Begge hunde bliver (/blev) brugt til jagt og begge hunde er desuden præmieret på officielle markprøver og udstillinger.

Hvalpene er født d. 16. december 2013.

Læs mere i Hvalpebloggen for L-Kuldet

 

Lidt om forældrene:

DKCH Birkebo Black Dusoff Dundee. Født 9.10.1993 - død 16.04.2004.

 

Dundee BIR Hj Side

DKCH Birkebo Black Dusoff Dundee - BIR, DRK udstilling i Køge 25.9.1999

Dundee blev primært brugt som jagthund. Han gik til opgaverne med en ukuelig optimisme og masser af energi. Han var målrettet og hurtig i sit arbejde. Det der med at vente til man fik lov var dog ikke hans force, så det er blevet til mere end en knaldapport i hans liv. Han havde en stor vandpassion og var hellere våd end tør. Han var effektiv på frie søg og efterapportering, hvor han hentede vildt som på samlebånd. Vedholdende , effektiv og glad som få når han arbejdede. Dirigering gik det noget tungt med, for her havde han sin egen mening, og holdt helst fast i den. Efter et kort og meget intensivt træningsforløb inden jagtsæsonen gik i gang, lykkedes det for ham at opnå en 2. præmie på markprøve i åben klasse i 1997. Herefter var han ren jagthund. 2 år senere fik han det tredje og sidste certifikat på udstilling som udløste en titel som Dansk Udstillingschampion (DKCH). Dundee var far til både Topper og Nanna, som du kan læse mere om under afsnittet "Tak for lån". Flere af Dundees kuld-og helsøskende gjorde også en fin figur både på jagt, markprøve og officiel udstilling. Hans kuldbror, Birkebo Black Dusoff Dixie, vandt 3 certifikater på udstilling, hans ældre helsøster Birkebo Black Dusoff Madonna opnåede en 4. vinder i vinderklasse på sin første start i klassen. Mest kendt i markprøveverden er nok helsøsteren Birkebo Black Dusoff Molly, som ejedes af Hans Jørgen Bilstrup. Hun var årets mest vindende flat på markprøve flere år i træk, og hun vandt sit sidste certifikat på markprøve, da hun var 11,5 år gammel. Med andre ord, så lå de ønskede egenskaber ikke blot i Dundee, men i mange af de andre hunde fra samme linje. Det bliver meget spændende at se, hvad der kommer ud af parringen mellem Dundee og Loa.

 

Meriter: Markprøve B: 2. pr Åben klasse , Udstilling: DKCH, BIR

Sundhed: HD B, AD: 0, Øjenlyst 12.1.2000 - fri for arvelige lidelser.

 

Birkebo Dinan Loa

 

M hvalpe i solen 2012

Loa med et par af de små kække fra 2012.

Loa har et godt og stabilt temperament og sin helt egen vilje. I vuggegave er hun tildelt en god næse, som klart har prioritet, når der bliver fløjtet. Får hun fært af noget bliver det fulgt op, uanset hvor meget der bliver kaldt til orden. Det er ikke så praktisk i prøvesammenhæng, men det er uhyre praktisk på jagt. Hun har tit og ofte leveret strålende eksempler på, hvor vigtigt det er at stole på sin hund, ved at ignorere mine anvisninger, og hente fuglene, der hvor de rent faktisk gemte sig. Den type hund, der ved hvad hun vil, og gør det. Frit søg er hendes absolut bedste diciplin i prøvesammenhæng, mens hendes markeringsevne er det vi arbejder på at forbedre. Dirigering og træning af linjer går over stok og sten med hende. Det er noget hun helt åbenlyst synes er herligt. En sjov hund med gode egenskabet og et godt temperament. Sådan kan det siges når man fattes i korthed.

Meriter: Markprøve B: 1. pr begynderklasse, 3. pr Åben klasse , Udstilling: flere Excellent m CK

Sundhed: HD A, AD: 0, Øjenlyst januar 2012 - fri for arvelige lidelser.

 

Vores forventninger til kuldet:

Kombinationen valgt med en klar målsætning om at lave sunde, mentalt stabile hunde, der tåler såvel det hårde slid på jagt, som hverdagen i familien. En flat er lykkeligst når den arbejder, og en forudsætning for den kunne arbejde med det rette fokus, er at den kan slappe af på de rigtige tidspunkter. Vi har forsøgt at kombinere disse egenskaber og glæder os meget til at følge resultatet.

 

Hvalpenes stamtavle:

DKCH Birkebo Black Dusoff Dundee Tarncourt Little Juniper Wemdom Bright Bond of Tarncourt
Littlethorpe Dill of Tarncourt
Soffy Palgrave Oby
Sikka
Birkebo Dinan Loa LUCH Velvet Hunter's Tumbling Dice NLCH LUCH DEVDHCH Unique Van Het Bevershof
LUCH Biba
Allbright's No Matter What DKCH Birkebo Black Dusoff Dundee
Huntlover's Bright Beauti

 

Kuldet er linjeavlet på DKCH Birkebo Black Dusoff Dundee. Dette valg er truffet for at forstærke de gode egenskaber som Dundee havde, og med den forhåbning at de vil slå igennem i efterfølgende generationer. Meriter er ikke fæstet i hundens DNA. Det er dens naturlige egenskaber derimod, og på den baggrund har vi truffet vores valg.

Da parringen blev foretaget troede både vi og Dundee's ejere at det var den sidste portion sæd, der skulle bruges til parringen. Det viste sig ikke at være tilfældet idet den dyrlæge der opbevare sæden fandt flere strå i fryseren efterfølgende. Det er jo dejligt at vide at der stadig findes mulighed for at bruge ham en anden gang. Det var ikke afgørende for vores beslutning om det var sidste chance eller ej, og vi håber at flere kan få glæde af de gode gener i fremtiden.